Artikler: 6142  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Lykke-Danmark - som man spørger, får man svar

Af Lone Scocozza

Er næsten 100 procent af danskerne tilfredse med deres sygehusophold? Dette meddeler pressen ukritisk gang efter gang. Er der mon nogen, der overvejer, hvem der foretager disse undersøgelser? Det gjorde i "gamle dage" amterne og i vore dage regionerne. Og hvilken rolle spiller så regionerne i denne sammenhæng? De er sygehusejerne og derfor naturligvis interesserede i så positive udmeldinger som muligt.

Men er de sande? For det første adspørges patienterne ofte, medens de endnu er indlagt og derfor afhængige af et positivt forhold til personalet. For det andet - og det er det vigtigste - er spørgeskemaerne udformet eller i det mindste kontrolleret af sygehusejerne, og enhver sociolog ved, hvordan man stiller spørgsmål, der ikke når ind til kernen af det, man gerne vil vide.

Et andet problem med tilfredsheds-målinger er lykkemålingerne. Er danskerne det lykkeligste folk?

Det er de ifølge de gængse spørgeskemaundersøgelser. Men kan man "måle" lykke med et skema? Hvad spørges der om? Og svares der korrekt?

Forskningsleder Henning Olsen har foretaget en omfattende analyse af spørgeskemaers effektivitet, og på trods af, at han har udført dem i en menneskealder, må han konkludere, at resultaterne er absolut upålidelige. Ikke desto mindre handler centraladministration og andre organer i overensstemmelse med deres resultater.

Tilhængere af spørgeskemaer er af den opfattelse, at sande resultater kun kan opnås ved at tælle, måle eller veje, altså den gamle positivistiske tilgang til forskning. Den er imidlertid delvis uanvendelig i humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning, hvor helt andre metoder er relevante. En væsentlig del af miseren skyldes "gammeldags" forskere, dovne forskere, let adgang til et honorar, men også og måske i særdeleshed en ukritisk og uvidende presse, der bevidstløst viderebringer resultater, som i mange tilfælde er partsindlæg. En vis kritisk sans må være på sin plads.

Lone Scocozza er professor emerita i folkesundhed.

Kristeligt Dagblad, d. 18. december 2009.



 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012