| |
Patienter klager for at hjælpe andre
|
Tak til Lone Scocozza, medlem af Patientklagenævnet, der i Frontalt i går afslørede et par af Patientklagenævnets dårligdomme. Patientklagenævnet er det figenblad, som holdes op for at legitimere systemet, men patienterne er rystede over den skæve og fejlbehæftede sagsbehandling. Klagerens version af hændelsesforløbet tilsidesættes til fordel for lægens eller sygeplejerskens. De få klagere, der får medhold, oplever, at sagerne ikke får nogen konsekvenser.
Det mindste, man kan kræve, er, at den pågældende sygehusafdeling skriver en rapport om, hvordan den vil forhindre, at skaden sker igen. Kvalitetssikring er nemlig ofte patientens største ønske: At samme svigt aldrig skal overgå andre.
Karsten Skawbo-Jensen, formand for Patientforeningen Danmark, Platanvej 22C, Frederiksberg C.
|