Artikler: 6142  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Ernæringsforsker i modvind

Ernæringsforsker Marianne Uhre Jakobsen fra Århus Universitetshospital er kommet i modvind, efter at hun har været ude med påstande om, at det er sundere at spise fedt end at tage sig en skive hvidt brød.

Forskere bør stikke piben ind, hvis de kun kan fremvise halvfærdige hypoteser og forskning af lav kvalitet, lyder det fra Else Molander, kontorchef i Fødevarestyrelsen.

"Man burde kunne forvente, at en forsker kan lægge låg på sig selv. De overskrifter, vi har set i medierne, giver blod på tanden til dem, der godt kan lide tandsmør og fløde", udtaler hun.

"Det her er et alibi for at fortsætte den usunde adfærd, og det kan kun forvirre mennesker uden dybere indsigt i området".

"Hele konklusionen er jo ikke kommet frem, ingen anbefaler et overforbrug af mættet fedt, men det er, hvad der nu står i offentligheden og blafrer."

"Mange journalister synes, det er jublende sjovt at stille konflikter op, og det er der ikke ret man­ge mennesker, der kan gennemskue," siger Else Molander.

I dag spiser danskerne 50 pct. mere mættet fedt i forhold til an­befalingerne.

Marianne Uhre Jakobsen tager imod kritikken, men fastholder det lidt forsimplede budskab.

"Vores studie peger på, at det er sundere at spise mættet fedt sammenlignet med kulhydra­ter af laveste kvalitet, men det er rigtigt, at der er begrænsninger ved dette studiedesign, og at der er behov for flere studier," siger Marianne Uhre Jakobsen, ernæringsforsker ved Klinisk Epide­miologisk Afdeling, Århus Uni­versitetshospital.

"I virkeligheden ser jeg ik­ke, at vi som forskere er uenige, men når tingene sættes på spid­sen, bliver det ofte meget forenk­let og tingene kan blive taget ud af en sammenhæng. Det, som vores studie viser, er, at vi både skal skære ned på smørret og det hvide brød og i stedet spise mere rugbrød," siger Marianne Uhre Jakobsen.

Læs mere i Børsen 10. juni 2010.



 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012