Artikler: 6180  * Produkter: 677   Kurguider: 246    ·  Home  ·  Sitemap  ·  Links     
   
    FORSIDE  |  HELSE NYT  |  GENVEJ TIL LIVET  |  GENVEJ TIL SYGDOM  |  GUIDER  |  BASISBLADE  |  PRODUKTER  |  KURGUIDEN  |  OPSKRIFTER  

  Artikler & Produktviden
  Produktfakta
  
 
Send denne side til en som det kan gavne Udskriv siden

Kvinder er forskellige fra mænd, men deres medicin er testet på mænd

- det betyder fare for alvorlige bivirkninger hos kvinderne, viser forskning.

Læger yder dødshjælp uden at spørge
6.500 danske patienter får hvert år så meget smertestillende medicin, at de sover ind, uden at læger har fået det lovpligtige samtykke. Det viser en undersøgelse, som Panum Instituttet har foretaget for Ekstra Bladet.

Passiv dødshjælp, hvor patienter får lindrende behandling, som kan have den virkning, at det fremskynder døden, er ellers tilladt i Danmark. Men næsten hver anden læge glemmer at spørge patienten, inden de øger mængden af morfin.

"Danske læger er tilbøjelig til at glemme at tale med patienten om det. Til sidst giver de medicin i så store doser, at patienten mister bevidstheden og efterfølgende dør, uden at de har fået et samtykke," siger speciallæge på Panum Instituttet Michael Norup, der har lavet undersøgelsen for avisen.

Kilde: Jyllands-Posten, 7. juni 2006.

Lægevidenskabelig forskning er ved at finde ud af, at der ER forskel på kønnene. Mandekroppen og kvindekroppen har hver deres helbredsproblemer, reagerer forskelligt på medicin og kræver ofte forskellig behandling. Her er nogle af de seneste resultater.

Immunforsvar
Kvindekroppen har en fantastisk kontrol over immunforsvaret - en kontrol, der mangler hos mænd. Man ved endnu ikke hvorfor, men kvinders forsvar synes at kunne reagere meget aggressivt på indtrængende mikroorganismer, mens denne reaktion under graviditet dæmpes betydeligt af hensyn til fostret. Det er måske denne evne til at slå immunforsvaret til og fra, der gør, at kvinder har større risiko for at udvikle lidelser som lupus, leddegigt og multipel sklerose, hvor immunforsvaret angriber raskt væv. Forskerne er først lige begyndt at undersøge, hvorfor østrogen måske får forsvaret til at gå i selvsving i disse tilfælde.

Hjertesager
Den klassiske smerte i brystet, som er kendetegnet for et hjerteanfald, har vist sig primært at være et mandligt symptom. Kvinders hjerteanfald viser sig oftest som stakåndethed, træthed og kæbesmerter - noget, der strækker sig over flere timer i stedet for minutter.

Kvinder er oftest 10 år ældre end mænd, når de får deres første hjerteanfald. Delvis derfor har disse hjerteanfald ofte dødelig udgang. Hjerteanfaldene kommer især efter overgangsalderen - de er 'prisen' for årene, hvor kroppen er beskyttet af østrogen. Dette hormon holder blodkarrene elastiske og fri for dannelse af hærdet plak. Østrogen instruerer også leveren til at danne mere HDL (den 'gode' kolesterol), som trækker plak væk fra arterievæggene.

Den medicin, man traditionelt anvender til at nedbryde blodpropper og stabilisere en uregelmæssig hjerterytme, virker ringere på kvinder end på mænd. Hormonbehandling (østrogen og progestin) har vist sig at kunne hjælpe. Netop nu er et forsøg sponseret af den amerikanske regering i gang, hvis mål er at klarlægge, hvordan østrogen indvirker på hjertet, hjernen og brystet.

% der vil dø inden for et år efter et hjerteanfald.
Mænd: 24%
Kvinder: 42%

Reproduktionsorganerne
Fremskridt inden for diagnostiske undersøgelser og hormonbehandlinger har reduceret antallet af tilfælde af kræft i livmoderen, æggestokkene og livmoderhalsen drastisk i løbet af de seneste fem årtier. Celleskrab, som kan påvise unormale celler i livmoderhalsen, før de bliver ondartede, har bidraget til et 75% fald i antallet af tilfælde af livmoderhalskræft i USA siden 1950'erne. Øget brug af p-piller og hormonbehandling (med østrogen og progestin) har mindsket risikoen for kræft i æggestokke og livmoder. Ny forskning tyder også på, at en fedtfattig kost i visse tilfælde kan mindske risikoen for kræft i livmoderhalsen yderligere.

Knæene er i fare
Efterhånden som kvinder dyrker mere og mere sport, har ortopæder opdaget en forskel i den type af skader, kvinder oftest pådrager sig, i forhold til mænd, nemlig en øget tendens til at beskadige de ligamenter, der holder knæet på plads. Mange kvindelige basketball-spillere har oplevet smertefulde og potentielt svækkende flænger i det forreste korsbånd, som kan tage måneder om at hele. Ifølge lægerne kan en del af forklaringen være, at kvinder har bredere hofter, hvilket øger belastningen på de ligamenter, der hæfter låret på knæet, og som fra naturens hånd er svagere hos kvinder.

Sind og humør
Kvinder har større risiko for at udvikle depression end mænd, og grunden kan i lige så høj grad være biologisk som stress og andre livsstilsfaktorer. Der kommer flere og flere beviser på, at mænds og kvinders hjerner reagerer forskelligt på hormoner og hjernestoffer. Kvinder producerer mindre af det humørregulerende stof serotonin og er mere følsomme over for ændringer i serotonin-niveauet, som igen reguleres af østrogen. Kvinder reagerer dermed bedre på medicin, der påvirker serotonin-systemet (f.eks. lykkepiller), mens mænd reagerer bedre på medicin, der også påvirker norepinefrin, en neurotransmitter, der udskilles af binyrerne og nerveenderne i stressede situationer.

Østrogen kan modvirke demens og hukommelsestab, som ses i forbindelse med Alzheimers, ved at 'opmuntre' nervecellerne i hjernen til at danne nye nervetråde. Kvinder efter overgangsalderen, som ikke får hormonbehandling, har en større risiko for at udvikle Alzheimers og hukommelsestab end mænd på samme alder, hvis testosteron omdannes til østradiol, som er en form for østrogen.

Brystkræft
Meget af den igangværende forskning er fokuseret på tidlig diagnosticering. Forsøg viser, at kvinder med en gén-mutation i enten BRCA1 eller BRCA2 har helt op til 56% risiko for at udvikle brystkræft i en alder af 70. Men der er stadig megen debat om, i hvor høj grad man kan forudsige sygdom ved hjælp af generne - forskerne er stadig i fuld gang med at fastslå, hvordan gener, miljø og andre faktorer påvirker svulstdannelse og -vækst.

Der kommer hele tiden nye behandlingsformer, takket være en bedre og bedre forståelse af, hvordan man bedst kombinerer kirurgi, medicin, kemoterapi og strålebehandling. Nye former for østrogen-lignende tilskud, som i første omgang blev udviklet for at forebygge osteoporose, synes også at kunne forebygge vækst i brystsvulster, og mere omfattende undersøgelser viser, at et gammelkendt middel, Tamoxifen, kan reducere risikoen for at udvikle kræft med helt op til 45% over fire år.

Fordøjelsessystemet
Selv hvis mænd og kvinder spiser det samme, kan det tage kvinden længere tid at fordøje det. Det gør, at kvinder har tre gange så høj risiko for kronisk forstoppelse som mænd - og dobbelt så høj risiko for tarmsygdomme. Denne kønsforskel starter allerede med tygningen: Foreløbige forsøg viser, at kvindens spyt er kemisk forskelligt fra mænds, hvilket måske er en af årsagerne til, at maden transporteres langsommere gennem kvindens fordøjelsessystem.

Kræfttyper
Anslået antal dødsfald i 1999:

Kvinder

Mænd

Lunger og bronkier

68.000

Lunger og bronkier

90.900

Bryst

43.300

Prostata

37.000

Tyk-og endetarm

28.800

Tyk- og endetarm

27.800

Bugspytkirtel

14.700

Bugspytkirtel

3.900

Æggestokke

14.500

Non-Hodgkin's lymfon

13.400

Smertefornemmelse
I modsætning til, hvad de fleste tror, har en del forsøg dokumenteret, at kvinder mærker smerte mere akut og oftere end mænd, hvilket tyder på, at kønnene oplever og dæmper smerter forskelligt. I et forsøg med tandlægeklienter reagerede kvinder mere positivt end mænd på en gruppe af smertestillende midler kendt under betegnelsen kappa-opioider, herunder pentazocin, hvilket tyder på, at receptorer for smertehæmning kan variere mellem kønnene. Desuden udviser kvinder mindre reaktion end mænd på non-steroidale anti-inflammatoriske midler som f.eks. ibuprofen.

Knogletab
Kvinder oplever i højere grad end mænd en stor ændring i knoglerne senere i livet. Hos kvinder, der har overstået overgangsalderen, bliver skelettet mindre tæt og fuldt af små huller forårsaget af osteoporose. Årsagen til denne forskel er nedsat produktion af østrogen efter overgangsalderen. Hormonet bremser knogletabet og opbygger endog knoglevæv, viser nye forsøg. Kvinder, som tager østrogen efter overgangsalderen, kan forebygge helt op til 75% af deres knoglenedbrydning og dermed reducere deres risiko for hoftebrud med 50%.

Kilde Time, 15. marts 1999.



 

Forrige sideGå til toppen af siden
Powered by SiteManager © 2002-2012