|
| |
Rygestop - 12 gode råd
|
- Er du på vej mod at blive røgfri, så har du brug for at tage en endelig beslutning. Hold fordele og ulemper op imod hinanden.
- Vid, at hvis du forbereder dig, øger du din chance for at blive røgfri - og for at forblive røgfri.
- Forbered dig på de svære situationer på forhånd. Når rygetrangen først er der, kniber det ofte med kreativiteten.
- Lav en liste: I stedet for at ryge vil jeg gå tur, spise lakridser, spise et stykke frugt, ordne haven, sende en sms, bruge en plastikcigaret og så videre.
- Find ud af, hvilke redskaber, du kan bruge, og hvad, der motiverer dig til at stoppe.
- Beslut dig for en stopdato: Den første dag, hvor du ikke ryger.
- Forestil dig, at det er lykkedes at blive røgfri - du kan frit bevæge dig overalt, du får bedre kondition, god samvittighed og så videre.
- Læs en bog om at blive røgfri. For eksempel 'Endelig ikke-ryger!' af Allen Carr, som er let at læse og giver mod på at prøve at holde op. Eller 'Rygestop for livet' af Maj-Britt Bjerre.
- Husk, at det bedste sted at få støtte kan være hos venner, familie og kolleger.
- Der findes også medicinsk hjælp i form af receptpligtige piller og nikotinprodukter i håndkøb. Spørg hos din læge, på apoteket, rygestoplinjen eller rygestopkurset, hvilke muligheder der er.
- Spar de penge op, som du ikke ryger for. Sørg for at rose og belønne dig selv og fejre dine sejre!
- Hold fast -også når du bliver fristet. Og fortsæt rygestoppet, selv om du falder i en enkelt gang - du har fået erfaringer, du kan bruge.
Kilde: 24timer, 17. januar 2011.
|
|