Du kan få hjerneskader af lykkepiller
|
Det er blevet fortiet, siden de bredt benyttede "lykkepiller" kom på markedet i 1973, og selv om lægerne siden 1971 har vidst, at de såkaldte "lykkepiller", der udskrives mod alt, kan give hjerneskader. I værste fald kan hjerneskaderne være permanente.
Selv om hjerneskader er meldt til Lægemiddelstyrelsen som bivirkning i 2008, så har Styrelsen foretrukket ikke at advare befolkningen.
Nu som før udskrives "lykkepiller" med løs hånd mod alt fra nedgroede negle til midlertidige livskriser, uagtet at midlerne kan medføre alvorlige, uoprettelige hjerneskader.
Læs her hvordan..
Af Elsebeth Halckendorff
Fru Jensen klager over ondt i håndleddet, men da hun går fra sin læge, er der håb i sigte. For i tasken har hun en recept på "lykkepiller", der vil få hende til at få det så godt.
Situationen er tænkt, men den adskiller sig ikke fra virkeligheden. For i årevis er "lykkepiller" blevet udskrevet som et mirakelmiddel mod alt og stik imod deres oprindelige formål.
"Lykkepiller" blev markedsført i 1973, og har siden gået deres sejrsgang over hele den vestlige verden, lige indtil i dag, hvor det skønnes, at omkring en halv million danskere dagligt gnasker en portion i sig.
I 2010 kunne avisen Nordjyske eksempelvis meddele, at danskerne på otte år havde fordoblet forbruget af antidepressiv medicin. Fra 2001 og frem til 2010 var stigningen på 96,2%, og det er ikke gået tilbage siden.
Der holdes ikke igen, når det drejer sig om at udskrive pillerne, men det gør der til gengæld, når det drejer sig om at tale om bivirkningerne. Især de mere alvorlige afslagsen, nemlig dem, der handler om, at pillerne kan give hjerneskader, som kan være af permanent karakter.
"Lykkepiller" blev opfundet mod depression, som man mente, skyldtes et for ringe indhold af signalstoffet serotonin i hjernen. Pillerne blev designet til at tilføre hjernen mere serotonin, hvilket da også sker.
Det foregår ved, at hjernen har et mylder af små neuroner, også kaldet nerveceller. Cellelegemerne har lange og korte tråde. De lange hedder axoner, og de fungerer som en slags signaltråde, hvorigennem cellen fører sin impuls til en anden celle. De korte udløbere for enderne af nervecellerne kaldes dendritter, hvor igennem cellen modtager impulser fra andre nervecellers axoner.
Det sted hvor axoner og dendritter mødes kaldes en synapse, som får impulser ved en elektronisk proces gennem noget, som man kalder transmittersubstans, altså overførsel af signalstof fra et neuron til et andet.
Serotonin er et af hjernens mange signalstoffer, der hurtigere end lyset suser langs axonerne for at springe over synapsen og blive opfanget af neuronet på den anden side af kløften.
For at regulere produktionen, er de små dendritter udstyret med små fangarme, de såkaldte serotoningenoptagelses receptorer, der suger overskydende serotonin til sig og lagrer det, så det kan blive genanvendt.
|
·
Home ·
Sitemap ·
Links
