| |
Er lægevidenskaben en videnskabelig fiasko?
|
Flere og flere læger er begyndt at stille sig meget kritisk over for medicinalfirmaernes propaganda og deres egne organisationer.
En chokerende beretning om lægevidenskabens næsten totale fiasko, fortalt af ni læger, er blevet offentliggjort i bogen Dissent in Medicine. Nine Doctors Speak Out, (Contemporary Books, Inc., 1985). En af lægerne, dr. Robert S. Mendelsohn, udtaler blandt andet:
"Jeg vil gerne forklare jer, hvordan jeg blev en medicinsk kætter. Sidst i 1960'erne begyndte mine patienter at komme tilbage til mig med sygdomme, som jeg tidligere havde skabt.
Den første gruppe af patienter var dem med kræft i skjoldbruskkirtlen fordi, da jeg blev trænet på Michael Reese hospitalet som børnelæge, lærte jeg, at den rigtige behandling af betændelse i mandlerne var røntgenbehandling. Sammen med hundrede andre læger ordinerede jeg røntgenstråler på mandlerne. Det ledte til en epidemi af titusindvis af tilfælde med kræft i skjoldbruskkirtlen.
Den anden gruppe af patienter havde permanent gulgrønne tænder fra tetracykliner, ordineret som behandling imod akne.
Den tredje gruppe var DES(2) sønnerne og døtrene. Da jeg studerede medicin på Chicago universitetet, deltog jeg i de såkaldte DES eksperimenter, hvor vi gav kvinder kønshormonet diethylstilbestol (DES) i et mislykket forsøg på at forhindre abort. Det virkede ikke, men det efterlod os med en generation af sønner og døtre med svulster og fejlfunktioner af forplantningsorganerne....
Da jeg sidst i 1960'erne første gang erkendte disse begivenheder, tænkte jeg, at det måske alt sammen var fortid inden for lægevidenskaben. Lægerne i dag må have lært fra deres fejltagelser. De ville helt sikkert ikke gentage dem igen og igen.
Men når jeg ser på vore dages diagnoser med ultralyd, immunisering, miljøforurening, fostervandsprøver, hospitalsfødsler, allergibehandling og stort alt andet indenfor lægevidenskaben, er det indlysende, at lægerne ikke har ændret sig overhovedet. De laver simpelthen et anderledes, helt nyt sæt af fejltagelser. Problemet inden for lægevidenskaben er ikke teknologi; problemet er af etisk art. Lægerne er, lige siden de tidlige dage i den medicinske skole, blevet trænet til ikke at videregive fuldstændig information til befolkningen. Lægen lærer, at hvis han eller hun fortæller befolkningen sandheden om den medicin, som ordineres, vil befolkningen ikke tage medicinen.
Da den amerikanske regering første gang forlangte, at ordinerings-informationerne for P-piller blev inkluderet i hver pakke, faldt salget af pillen med 30 pct. Da Barbara Gordon skrev hendes bestseller bog I'm Dancing as Fast as I Can, som viste risikoen ved valium-afhængighed, faldt salget af valium med 40%.
Den moderne lægevidenskab - og dens læger - har et anderledes sæt af etiske regler, end resten af os. Vi har lært at ærlighed er den bedste leveregel, men lægevidenskaben tror ikke på dette. Det er derfor, at jeg har udviklet en dyb respekt for de kættere inden for lægevidenskaben, som er klar til at fortælle sandheden til befolkningen...
Når som helst læger strejker, er resultatet det samme: dødeligheden falder. Den første strejke var i Saskatchewan, Canada, sidst i tresserne. Den anden var i Los Angeles, hvor dødeligheden faldt med 17% under strejken ifølge professor Milton Roemer fra UCLA's skole for befolkningssundhed. Den tredje strejke var i Columbia, Sydamerika, hvor dødeligheden faldt med 37%. Den fjerde strejke, og min favorit, var i Israel, hvor, under en 85-dages strejke, dødeligheden faldt med 50%. Dette forvoldte en del bekymring hos bedemændene, som foretog deres egen undersøgelse. De afslørede, at den sidste gang, dødeligheden var faldet så meget, var 20 år tidligere, på det tidspunkt hvor den sidste lægestrejke var foregået.
Det mest afslørende aspekt af denne strejke var den måde, lægerne tænkte. Præsidenten for den israelske lægeforening blev bedt om at forklare dette fald i dødeligheden. Hans svar var, at siden lægerne kun tog sig af alvorlige tilfælde og ikke var besværet med de rutinemæssige og trivielle beklagelser fra hverdagens patienter, var de i stand til at investere al deres energi i at tage sig af de virkelig kritisk syge, og derved redde flere liv. Er det ikke er perfekt grund til en bestandig lægestrejke?
Ingen form for kræftbehandling har nogensinde været udsat for kontrollerede videnskabelige forsøg, hvilket vil sige, at halvdelen af patienterne modtager behandling og den anden halvdel ikke gør. Kræftlæger føler, at et sådan eksperiment ville være uetisk. De tror så stærkt på deres behandling, at de ikke vil tilbageholde den fra en eneste patient. På den anden side betragter de det ikke som uetisk at udsætte patienter for kemisk behandling, som kan slå dem ihjel.
Lægerne fæster lid til såkaldt "historisk" kontrol. De praler overfor patienter med, at leukæmi tidligere var 95% dødelig og nu, på grund af behandling, er den kun 50% dødelig. Men de fortæller ikke patienterne, at begrebet "historisk kontrol" er bandlyst indenfor sand videnskab.
Videnskabsmænd ved, at sygdomme kommer og går. I dag har vi nye sygdomme: AIDS, herpes, legionærsygdom. Gamle sygdomme, som skarlagensfeber, gigtfeber og lignende er enten stort set forsvundet eller dramatisk reduceret i ondartethed, uden hjælp fra læger. Den eneste kontrol, som tæller inden for lægevidenskaben, er samtidig kontrol.
Enhver patient skulle derfor stille kræftspecialisten, der behandler ham eller hende med kemoterapi, strålebehandling eller kirurgi, tre spørgsmål. Det første spørgsmål er: "Doktor, følger alle dine patienter dine råd?". Selvfølgelig vil lægens svar være nej, eftersom ingen læge nyder 100% tillid. Det andet spørgsmål er: "Doktor, hvad sker der med de patienter, som ikke følger dine råd?". Hans svar må nødvendigvis være, "Det ved vi ikke, eftersom læger ikke følger patienter, som nægter at følge deres anvisninger". Det tredje spørgsmål er: "I det tilfælde, doktor, hvordan kan du så vide, at patienterne som nægter dine anvisninger, ikke lever længere end dem, som accepterer dine anvisninger?". Eftersom lægen ikke kender svaret på dette afgørende spørgsmål, er den eneste konklusion, at den farligste form for kræftkvaksalveri i dag er den, som findes inden for lægevidenskaben selv.
Folk spørger mig, "Dr. Mendelsohn, hvad mener du om laetril"? Mit svar er, at jeg synes laetril er storslået, fordi den holder folk væk fra læger, som vil give dem kemoterapi. De spørger mig, "Dr. Mendelsohn, hvad mener du om kobberarmbånd imod gigt?"...Jeg elsker kobberarmbånd, fordi de holder folk væk fra læger, som vil give dem prolixan, butazolidin, tolectin, eller endda slå dem ihjel med oraflex, et middel imod leddegigt, som blev fjernet fra markedet sidste år.
Hvad er min mening om kelatisering. Jeg mener, det er en glimrende behandling, fordi den holder folk væk fra kirurger, som vil give dem en coronar bypass eller en halspulsåre operation. Læger klager over, at kvaksalvere holder patienter væk fra ortodoks medicin. Jeg siger hurra! Eftersom behandlingerne, både ortodokse og alternative, for kræft, sygdomme i hjertets kransårer, for højt blodtryk, slagtilfælde, og leddegigt, er udokumenterede, ville en patient ved sine fulde fem da vælge en behandling, som kan slå patienten ihjel?
Der er meget lille mulighed for ændringer i nærmeste fremtid. Fortalere for alternativer tror lige så stærkt på deres metoder som ortodokse læger på deres. Derfor vil begge grupper fortsætte med at undgå videnskabelige, kontrollerede studier. De eneste beviste faktorer i ortodokse terapier er de uheldige virkninger. Læger indrømmer ikke alene dette, men er stolte. Ifølge Eli Lilly, leder af det medicinfirma som bærer hendes navn, er "enhver medicin uden en giftvirkning er ikke medicin overhovedet." Derfor, når der nu mangler videnskab i alle terapier, ortodokse og alternative, nutidige og fremtidige, hvad skal personen gøre? ... I lægevidenskaben i dag er der meget, meget lidt videnskab. Der er rigelig med "kliniske indtryk", hvilket betyder, at vi gætter".
Medicinsk forskning - en fiasko
Når vi studerer lægevidenskabens historie, opdager vi en lang række af fejltagelser og fiaskoer, men er nutidens behandlingsmetoder ikke tilbøjelige til at være lige så katastrofale som tidligere tiders fejltagelser?
Lægevidenskaben indrømmer oprigtigt, at dens tidligere metoder var forkastelige. Den indrømmer, at den tog fejl i fortiden og forsvarer ikke længere kirurgisk åreladning, kviksølvbehandlinger, tobak- og alkoholkure eller en lang række andre af fortidens skadelige og dødbringende behandlingsformer.
Medicinske forskere leder stadig febrilsk efter særlige kure uden at finde dem. Den medicinske profession anvender stadig invaliderende behandlingsmetoder.
Lægevidenskaben er baseret på de grundlæggende falske dogmer, at sygdom er af ydre oprindelse og, at medicin - for kroppen fremmede og giftige substanser - kan helbrede sygdomme.
Medicin til kvinder testes på mænd
I en videnskabelig artikel i et nyere nummer af The Journal of the American Medical Association bliver det påvist, at kvinder i høj grad er enten underrepræsenterede eller helt udeladt, når der testes ny medicin. Flere danske eksperter mener, at problemet også gør sig gældende herhjemme.
"Det er en kendt sag, at der generelt registreres flere bivirkninger på kvinder, og nogle af disse kan skyldes biologiske forskelle. I og med at der indgår færre kvinder i forsøg med medicin, der henvender sig til begge køn, ved man mindre om, hvordan de reagerer på medicinen. Og standarddoser af medicin, hvor der ikke skelnes mellem mænd og kvinder, er derfor baseret på mænd," siger Doris I. Stenver, overlæge i Lægemiddelstyrelsens afdeling for forbrugersikkerhed. To tredjedele af alle registrerede medicinske bivirkninger i Danmark stammer fra kvinder.
Der nogenlunde lige mange mandlige og kvindelige forsøgspersoner både i USA og herhjemme. Men i USA skyldes det, at mange af de kvinder, der indgår i statistikken, er deltagere i forsøg med kvindesygdomme. Ifølge Birgit Petersson, lektor i medicinsk kvinde- og kønsforskning og speciallæge i psykiatri på Københavns Universitet, er det samme tilfældet herhjemme.
"Man vil helst ikke tænke på det med kvinder i medicinforskningen. Indtil for nylig har jeg hørt fornuftige folk sige, at det er lige meget med køn," siger hun og fortsætter:
"Man bruger en masse undskyldninger med, at kvinder kan være gravide, og at det er besværligt med deres cyklus. Men i dag ved kvinder godt, hvornår de er gravide, og det kan sagtens lade sig gøre at ramme det rigtige tidspunkt i cyklus. Man vedholder traditionen med at bruge mænd, simpelthen fordi det er det letteste".
Overlæge og professor i klinisk farmakologi ved Syddansk Universitet Kim Brøsen siger, at udeladelsen af kvinder først og fremmest skyldes frygten for, at de skulle være gravide. Alligevel er det ifølge overlægen vigtigt at undersøge virkningen af medicin på både kvinder og mænd mere konsekvent.
Medicinsk direktør Ebbe Englev fra medicinalvirksomheden GlaxoSmithKline mener, at det er hensynet til kvindernes helbred, der forhindrer forskerne i at bruge lige dele mænd og kvinder
"Vi kræver ikke internt, at man i vores forsøg bruger lige så mange mænd som kvinder. Det ville simpelthen betyde, at man skulle rekruttere flere forsøgspersoner, tage andre hensyn, lave større og dermed også dyrere forsøg. Og i sidste ende står der altså forbrugere, der gerne vil have ny og ikke for dyr medicin på markedet," siger han.
Health News 2011
|
·
Home ·
Sitemap ·
Links
