| |
Medicinsk behandling af brystkræft
|
Medicinsk behandling af brystkræft - navnlig kemoterapi -opleves ofte som belastende af patienterne. Når behandlingen gives mod fremskreden brystkræft, skal bivirkninger dog ses i sammenhæng med den symptomlindring, der opnås ved behandlingen. Der foreligger ikke tilstrækkelig gode undersøgelser af patienternes oplevelse af de nyeste og for tiden anvendte behandlingsformer, men det er væsentligt, at patienterne ud fra de foreliggende data sikres så fuldstændig information om følgerne af behandling som muligt.
Tabel 1. Resultater fra dansk spørgeskemaundersøgelse blandt brystkræftpatienter adjuverende cyclophosphamid-, methotrexat- og fluracil (CMF)-og i en "kontrolgruppe" af brystkræftpatienter, der ikke fik kemoterapi. I højre spalte vises svar fra læger og sygeplejersker, der for hvert symptom/problem blev bedt om at angive, om det forekom hyppigere hos patienter i kemoterapi end hos brystkræftpatienter, der ikke fik kemoterapi.
|
Symptom/problem
|
Hyppighed under kemoterapi
(n = 159) %
|
Hyppighed i "kontrolgruppen"
(n = 148) %
|
Andel af personalet, som forventede bivirkningen
(n = 36) %
|
|
Hårtab
|
79
|
5
|
75
|
|
Hede- og/eller svedeture
|
86
|
25
|
81
|
|
Uregelmæssig menstruation
|
76
|
16
|
97
|
|
Træthed
|
80
|
31
|
97
|
|
Får kvalme ved at tænke på behandling
|
53
|
3
|
|
|
Kvalme/opkastning
|
47
|
1
|
81
|
|
Forstoppelse
|
52
|
12
|
|
|
Samlet livskvalitet nedsat
|
67
|
29
|
75
|
|
Nedsat appetit
|
45
|
8
|
|
|
Søvnbesvær
|
70
|
35
|
|
|
Koncentrations- eller hukommelsesbesvær
|
43
|
16
|
47
|
|
Nedsat energi
|
67
|
40
|
|
|
Tørhed i skeden
|
42
|
15
|
|
|
Familieliv/socialt liv vanskeliggjort
|
31
|
5
|
53
|
|
Vægtstigning mere end 2 kg
|
55
|
30
|
69
|
|
Dyspnø
|
36
|
12
|
3
|
|
Diare
|
35
|
12
|
|
|
Øm i munden
|
27
|
5
|
|
|
Arbejde eller husarbejde vanskeliggjort
|
31
|
12
|
63
|
|
Vanskeligheder med at holde på vandet
|
43
|
24
|
|
|
Utilfreds med udseende
|
65
|
46
|
34
|
|
Ikke lyst til sex
|
19
|
7
|
57
|
|
Depression
|
9
|
5
|
67
|
De symptomer/problemer, der viser den største forskel i hyppighed mellem grupperne, vises øverst. Tallene stammer fra spørgeskemaer, der er besvaret en, tre eller fem måneder efter påbegyndelse af kemoterapi og på de tilsvarende tidspunkter i kontrolgruppen, og angiver andelen, der har angivet »lidt« af det pågældende problem. Den højest observerede hyppighed i perioden er angivet. Alle forskelle mellem grupper var signifikante (p < 0,01) på mindst to af de tre måletidspunkter.
Kilde: Ugeskr Læger 169/37, 10. september 2007.
|