C-vitamin Hjerte

C-vitamin hjælper hjertet

I de senere år er der indsamlet en stadig bedre dokumentation for, at C-vitamin kan medvirke til at reducere risikoen for sygdomme i hjertet.

Således viste en undersøgelse i Journal of the American Medical Association), at når mænd fik et måltid med store mængder mættet fedt (animalsk fedt, fast food osv.), bevirkede tilskud af vitaminerne C og E før måltidet, at arterierne udvidede sig mere, end hvis de ikke tog disse tilskud.

C-vitamin har en gavnlig indvirkning på hjertetHvorfor er det så vigtigt?

Når arterierne trækker sig sammen og hæmmer blodgennemstrømningen, øges risikoen for hjerteproblemer, og forsyningen af næringsstoffer og ilt til hjertet og andre dele af kroppen nedsættes. Og når blodet er fuldt af fedt, er blodkarrene særligt udsatte for en spærring, som kan blokere kredsløbssystemet. Der er to situationer, hvor en sådan spærring kan føre til et hjerteslag eller slagtilfælde.

En anden undersøgelse har vist, at personer, der allerede havde hjerteproblemer, fik udvidet deres arterier langt mere, når de tog en 2 g C-vitamin og derefter 500 mg pr. dag en måned igennem. Hos mennesker, hvor blodgennemstrømningen var mere begrænset ved undersøgelsens begyndelse, øgedes blodgennemstrømningen mest takket være C-vitamin.

Denne undersøgelse blev gennemført som et randomiseret, dobbeltblind, placebokontrolleret forsøg. Ingen i undersøgelsen vidste således, hvad der var i den pille, de fik. Halvdelen af de undersøgte fik sukkerpiller for at se, om placebo ville gavne arterierne. Placebo hjalp ikke. Kun C-vitamin øgede blodgennemstrømningen.

Afspænding af blodkarrene er vigtig

Mange mennesker med hjertesygdomme har arterier, som ikke kan spænde tilstrækkeligt af, og hvis sammentrækning øger risikoen for hjerteslag og slagtilfælde. På nuværende tidspunkt er forskerne ikke klar over, hvorfor C-vitamin og andre antioxidanter kan hjælpe arterierne med at udvide sig.  Den mest overbevisende hypotese lyder: C-vitamin interagerer med en substans, der kaldes nitrogenoxid, som deltager i processer, der afspænder væggene i blodkarrene. Hvis nitrogenoxid bombarderes med frie radikaler (destruktive molekyler, der ofte angriber cellestrukturer og andre dele af legemet), kan det ikke hjælpe arterierne med at øge deres diameter. Eftersom substanser som C-vitamin hæmmer de frie radikalers destruktive virkning, mener man, at det er denne antioxidante virkning, der får arterierne til at vide sig ud.

Hvad siger forskerne?

Ifølge professor Balz Frei, leder af Linus Pauling Instituttet ved Oregon State University i Corvallis, “er der her tale om noget mere end om bare arrede og tilstoppede arterier. Vi tror nu, at sikring af nitrogenoxids biologiske tilgængelighed er meget vigtig, og at C-vitamin kan spille en betydningsfuld rolle”.

For at støtte denne formodning så man i en undersøgelse på C-vitamin i blodet hos ca. 150 mennesker, der allerede havde lidt af sygdomme i kranspulsårerne. Resultatet: Mennesker med et lavt C-vitaminniveau havde størst sandsynlighed for at blive ramt af såkaldt ustabil angina (brystsmerter fremkaldt af spærring i arterierne, som begrænser blodtilførslen til hjerte og lunger) og hjerteanfald. Mere forskning er nødvendig for at godtgøre fordelene ved større mængder C-vitamin.

C-vitamin har en gavnlig indvirkning på hjertet

Læs også
Hvor meget ved du om dit hjerte?
C-vitamin er med til at forebygge hjertesygdom
Forøget risiko for hjertesygdom om vinteren kan skyldes mangel på C-vitamin
Tilskud af antioxidanter til dit hjerte
C- og E-vitamin og hjerte-/karsygdomme
C- og E-vitamin kan reducere hjertedød hos diabetikere
C-vitamin: Forskellen på traditionelt og liposomal C-vitamin
Carotenoider og hjertesygdom
Skaldede har større risiko for hjerteproblemer

Kilde
Energy Times, 1998.
Journal of the American College of Cardiology, 1998.