E-vitamin

E-vitamin og grå stær

Sennepsmarkens strålende gult, granskovens mørkegrønt, himlens klare blå – farver påvirker vores sjæl. For nogle mennesker svømmer farverne hen i en mælkeagtig tåge. De ser ikke mere, fordi væsken i deres øjenlinse bliver grumset. Lægen taler om “grå stær” (cataract).

E-vitamin kan måske modvirke grå stær

Hos sunde mennesker er den krystalklare væske i linsen bundet til proteintrævler. Med stigende alder bliver disse proteintrævler skrøbelige og opløses. Proteiner blander sig med væsken, og linsen bliver mat. Også ultraviolet stråling, varme og læsioner kan ødelægge proteintrævlerne og udløse den grå stær. I dag mener forskerne, at forklaringen kan ligge gemt i manglen et bestemt protein kaldet connexin.

Selv om det i dag er muligt at helbrede grå stær med et kirurgisk indgreb, er der mange mennesker, der er bange for at få foretaget denne operation. For dem er der en nyt håb: Naturligt E-vitamin.

Beskrivelse af forsøget

I en fem år lang undersøgelse af 500 grå stær-patienter på University of Western Ontario, Canada måtte de 250 patienter, som ikke fik naturligt E-vitamin, lade sig operere. Hos de øvrige 250 patienter, der fik 600 mg E-vitamin pr. dag, blev 56 % forskånet for en operation.

Øjenlæge professor dr. John Trevithick, der ledede undersøgelsen, siger: “Naturligt E-vitamin – to kapsler om dagen – forhindrer, at proteintrævlerne i linsen bliver ødelagt. Det suger så at sige frie radikaler (umættede iltmolekyler) til sig, ligesom en svamp. Frie radikaler opstår, når især ældre mennesker får for lidt C- og E-vitamin og betacaroten gennem kosten, fordi de spiser for ensidigt. Men også i tilfælde af diabetes kan disse aggressive forbindelser skade øjet”.

Læs også
Grå stær: Sådan kan du beskytte dig
Grå stær og aldersbetinget makulær degeneration
E-vitamin og dine øjne
Naturlige veje til at undgå synsproblemer
Antioxidanter kan reducere risikoen for AMD
Brug solbriller og spis antioxidanter, så mindsker du risikoen for AMD

Kilde
Robertson JM, Donner AP, Trevithick JR. Ann N Y Acad Sci, 1989, 570 p. 372-82.