Urter og krydderier

Ingefær mod kvalme og opkastning efter kemoterapi

For kræftpatienter kan bivirkninger ved kemoterapi (kvalme og opkastning) være et ekstra og meget generende problem. Disse bivirkninger optræder enten i løbet af de første 24 timer efter kemoterapien (akut), senere end 24 timer efter (forsinket) eller som et resultat af, at patienten forventer det (anticipatorisk). Man anvender ofte antagonister af 5-hydroxy-tryptamin 3 (5-HT3)-receptorer, men de hjælper ikke alle patienter, og de har kun begrænset virkning mod forsinket og anticipatorisk kvalme og opkastning. Derfor er der behov for alternative behandlingsmuligheder.

Roden af ingefær (Zingiber officinale) er i mange dele af verden traditionelt blevet anvendt som krydderi og mod mave-/tarmproblemer. Eksperimentelle forsøg har påvist adskillige mekanismer for den kvalmestillende aktivitet ved ingefærrod, bl.a. antagonisme til 5-HT3-receptorer, men resultaterne af kliniske forsøg peger i andre retninger. Det her omtalte randomiserede, kliniske open-label forsøg undersøgte brugen af ingefærrod sammen med generelle kvalmestillende midler under den indledende kemoterapi til at behandle akut og forsinket kvalme og opkastning hos patienter med fremskreden brystkræft.

Forsøget fandt sted på Baqiyatallah Hospital i Teheran. Det omfattede patienter med fremskreden brystkræft, der fik deres første kemoterapi-behandling (for de fleste en kombination af de moderat opkastningsfremmende midler docetaxel, epirubicin og cyclofosfamid). Patienterne var ikke gravide eller ammende, og ingen var i strålebehandling. Patienter, der samtidig deltog i andre forsøg, hvor de fik transplanteret knoglemarv eller stamceller, eller led af andre alvorlige sygdomme eller transportsyge, blev udelukket fra forsøget. De deltagende patienter blev tilfældigt inddelt i enten en ingefærgruppe, som fik 1,5 g ingefær om dagen i tre doser (hver 8. time) sammen med standardpræparatet granisetron mod kvalme (en 5-HT3-antagonist) og dexamethason, eller en kontrolgruppe, som kun fik de kemoterapeutiske midler.

Iran Herb Medical Society tilberedte og validerede ingefæren, men forfatterne beskriver ikke hvordan. Den tørrede og pulveriserede ingefærrod blev fyldt på kapsler i doser på 500 mg af Razak Laboratories Corporation i Teheran. Den første dosis ingefær eller placebo blev indgivet 30 minutter efter den kemoterapeutiske behandling og fortsatte i fire dage, hvor dag 1 var den dag, kemoterapien startede. Patienterne blev bedt om at spise letfordøjelige fødevarer og undgå kvalmefremmende fødevarer. Der blev ikke givet eksempler.

Til at vurdere frekvens, udstrækning og problemer i forbindelse med kvalme og opkastning anvendte man Rhodes Index of Nausea, Vomiting, and Retching. Denne skala består af otte spørgsmål med en score fra O (ingen symptomer) til 3 (svære symptomer). Man målte frekvens og udstrækning af kvalme og opkastning i løbet af de første seks timer efter kemoterapibehandlingen, 6-24 timer efter og i løbet af dag 2, 3 og 4. Patienterne udfyldte et spørgeskema hver dag og blev bedt om at notere alle former for uønskede bivirkninger.

Ud af det samlede antal deltagere (100 kvinder) med en gennemsnitsalder på 51,83 ± 9,18 år deltog 22 ikke i opfølgningen eller blev trukket ud af forsøget, fordi de ikke fulgte henvisningerne. Det resulterede i, at 37 i ingefærgruppen og 41 i kontrolgruppen gennemførte forsøget.

I løbet af 6-24 timer efter kemobehandlingen var omfanget af kvalme signifikant reduceret i ingefærgruppen i forhold til kontrolgruppen (35,3 % mod 58,5 %; P = 0,04). I løbet af de første seks timer efter behandlingen og på dag 2, 3 og 4 kunne man ikke iagttage nogen signifikant forskel i omfanget af kvalme og opkastning i nogen af grupperne. Der var heller ingen signifikant forskel mellem de øvrige gennemsnitlige scorer for kvalme og opkastning grupperne imellem. Endelig var der heller ingen forskel mellem det antal patienter, der oplevede symptomer af variabelt omfang.

Konklusionen er, at ingefærgruppen oplevede langt mindre kvalme, men ingen af de øvrige symptomer blev påvirket i signifikant grad af ingefær. Men forsøget understreger, at et ikke-signifikant fald i forekomsten af kvalme i ingefærgruppen i løbet af de første seks timer efter kemoterapi (17 %) og på dag 2 (10 %) stadig kan være klinisk relevante.

Svaghederne ved forsøget er bl.a. et for lavt antal deltagere, manglende blinding i forsøget, samt det faktum, at alle patienter led mindre af kvalme og opkastning efter kemoterapibehandlingen end ventet. Desuden kan det, at forsøget var struktureret, så man anvendte ingefær sammen med kvalmestillende midler, have fremkaldt en “gulveffekt” og undertrykt forskelle mellem grupperne. Der er behov for kliniske forsøg med ingefærtilskud alene – og med en mere fast forsøgsstruktur.

På trods af disse svagheder tyder forsøget dog på, at ingefær fortsat er et godt middel til behandling af kvalme og opkastning hos kræftpatienter, der modtager kemoterapi.

Læs også
D-vitamin mod bivirkninger ved kemoterapi?
E-vitamin beskytter mod bivirkninger ved kemoterapi
Hukommelsen svigter efter kemoterapi
Tomentosa reducerer bivirkninger ved kemoterapi
Ingefær: En duft af Orienten
Ingefær mod appetitløshed, kvalme og køresyge
Ingefær mod morgenkvalme
Ingefær mod gigt
Syltet ingefær

Kilder
Panahi Y, Saadat A, Sahebkar A et al. Effect of ginger on acute and delayed chemotherapy-induced nausea and vomiting: a pilot, randomized, open-label clinical trial. Integr Cancer Ther, 7. februar 2012. Offentliggjort online forud for trykning, doi: 10.1177/1534735411433201.
Blumenthal M, Goldberg A, Brinckmann J, red. Herbal Medicine: Expanded Commission E Monographs. Austin TX: American Botanical Council: Newton, MA: Integrative Medicine Communications; 2000.
Huang QR, Iwamoto M, Aoki S et al. Anti-5-hydroxytryptamine 3 effect of galanolactone, diterpenoid isolated from ginger. Chem Pharm Bull (Tokyo). Februar 1991;39(2):397-399.