Irritabel tyktarm (IBS) er betegnelsen for en kronisk tarmlidelse, som er karakteriseret af gentagne symptomer i form af mavesmerter og ændringer i afføringsmønstret. Kostens indflydelse på dette syndrom stammer primært fra makro-næringsstofferne samt nogle patienters abnormt stærke reaktioner på specifikke fødevarer.
Sukker skiftes ud med Birkesød
Sukker skiftes ud med BirkesødUd over at afkorte transittiden (dvs. den tid, føden er om at bevæge sig gennem hele fordøjelseskanalen) øger sukker koncentrationen af galdesyre i afføringen – delvis ved at øge den bakterielle gæring i tyktarmen. Man ved, at disse ændringer i tyktarmens aktivitet kan øge risikoen for at udvikle en irritabel tyktarm.
Fruktose og sorbitol har ved målinger af brint-mængden i udåndingsluften vist sig at være potentielle årsager til dårlig fødeoptagelse. I et af de foretagne forsøg oplevede de patienter, som viste sig at være intolerante over for fruktose (38 % af den gruppe, der led af irritabel tyktarm), en signifikant reduktion af symptomerne, så længe de holdt sig til en kost uden nogen former for fruktose.
Sukrose forårsager ikke dårlig fødeoptagelse, men stoffet er ikke desto mindre i stand til at fremprovokere symptomerne – dog i mildere grad. En kombination af dårlig optagelse af de forskellige sukkerstoffer er almindelig, og man anbefaler rutinemæssigt, at patienter holder sig fra de sukkerstoffer, som ikke tåles.
Kostfibre
KostfibreDen hastighed, hvormed mavesækken tømmes, og tyndtarmens peristaltiske bevægelser udføres, reduceres af opløselige fibre, mens både opløselige og uopløselige fibre reducerer det indvendige tryk i den S-formede del af tyktarmen og modvirker krampelignende forstoppelse, når de indgives i nøje afmålte og let stigende doser.
En kost, der indeholder mange fibre har vist sig at være effektiv mod forstoppelse – et af de mest almindelige symptomer på denne sygdom. Forsøg har desuden vist, at indtagelse af hvedeklid har kunnet øge afføringens vægt og nedsætte transittiden hos patienterne. Alligevel har adskillige dobbeltblind-forsøg ikke kunnet påvise nogen forbedring af symptomerne efter tilføjelse af hvede- eller majsklid til kosten.
Loppefrøskaller har også vist sig at være bedre end placebo til at mindske forstoppelse og nedsætte en forøget transittid. Men tilføjelse af loppefrøskaller til kosten har dog vist sig at have blandede resultater. I ét forsøg udtalte 39 % af patienterne, at skallerne mindskede deres symptomer, mens 22 % angav, at loppefrøene forværrede dem.
Overfølsomhed over for fødevarer
Grunden til, at kostfibre ikke er i stand til at mindske symptomerne hos visse patienter, kan være en overfølsomhed over for specifikke, fiberholdige fødevarer. Fx udtalte 55 % af en gruppe på 100 patienter, at produkter med hele hvedekorn og hvedeklid forværrede deres symptomer, mens kun 10 % fandt, at disse produkter havde en gavnlig indvirkning. Af andre fiberholdige fødevarer er citrusfrugter – specielt appelsiner – de mest almindelige ”syndere”.
Overfølsomhed over for fødevarer kan fremprovokere symptomer hos anslået halvdelen af patienterne. Hvis man simpelthen udelader almindelige fødevarer fra kosten i et par uger, vil 2/3 af patienterne formentlig opleve en mindskelse af symptomerne.
Behandlingsplan
BehandlingsplanI overordnede træk lyder den ernæringsmæssige behandlingsplan for patienter med irritabel tyktarm som følger:
- Undgå fedtholdige måltider og minimér indtagelsen af raffineret sukker.
- Prøv at tilsætte hvedeklid eller 1 tsk. loppefrøskaller udrørt i vand eller saft til den daglige kost.
- Overvej at fjerne almindelige fødevarer fra kosten i et par uger. Hvis symptomerne forsvinder, så tilføj én fødevare ad gangen hver tredje dag. På den måde vil du efterhånden være i stand til at identificere ”synderne”.
- Selvom denne behandlingsplan er ganske enkel, bør den kunne give patienterne i det mindste en vis mindskelse af symptomerne i de fleste tilfælde!
Læs også
Antibiotika og irritabel tyktarm
Irritabel tyktarm? Prøv hjertensfryd!
Pebermynteolie lindrer ved irritabel tyktarm
Tomentosa – det 21. århundredes vidunderplante
Birkesød Xylitol – et sikkert sødemiddel
Plantefibre: Loppefrøskaller er godt for din fordøjelse
Kanne Brottrunk for en sund tarm
Loppefrø – et alsidigt naturmiddel
Forbrugererfaring: Loppefrøskaller hjalp på min ‘træge’ tarm
Kilder
Wright SH et al. Effect of dietary components on the gastrocolonic response. Am J Physiol 238(3):G228-32, 1980.
Sjolund K et al. Disturbed motilin and cholecystokinin release in the irritable bowel syndrome. Scand J Gastroenterol 31(11):1110-4, 1996.
Kellow JF et al. Dysmotility of the small intestine in irritable bowel syndrome. Gut 29(9):1236-43, 1988.
Kruis W et al. Influence of diets high and low in refined sugar on stool qualities, gastrointestinal transit time and fecal bile acid excretion. Gastroenterology 92:1483, 1987.
Rumessen JJ, Gudmand-Hyer E. Functional bowel disease: Malabsorption and abdominal distress after ingestion of fructose, sorbitol, and fructose-sorbitol mixtures. Gastroenterology 95(3):694-700, 1988.
Kraft N, Choi Y. Presentation to the American College of Gastroenterology annual meeting, Baltimore, MD, October 13, 2003.
Goldstein R et al. Carbohydrate malabsorption and the effect of dietary restriction on symptoms of irritable bowel syndrome and functional bowel complaints. Isr Med Assoc J 2(8):583-7, 2000.
Friedman G. Diet and the irritable bowel syndrome. Gastroenterol Clin North Am 20(2):313-24,1991.
Müller-Lissner SA. Effect of wheat bran on weight of stool and gastrointestinal transit time: A meta analysis. Br Med J 296:615-7, 1988.
Cann PA et al. What is the benefit of coarse wheat bran in patients with irritable bowel syndrom? Gut 25:168-73, 1984.
Cook IJ et al. Effect of dietary fiber on symptoms and rectosigmoid motility in patients with irritable bowel syndrome. A controlled, crossover study. Gastroenterology 98(1):66-72, 1990.
Lucei MR et al. Is bran efficacious in irritable bowel syndrome? A double-blind placebo controlled cross-over study. Gut 28:221, 1987.
Prior A, Whorwell PJ. Double blind study of ispaglula in irritable bowel syndrome. Gut 28(11):1510-13, 1987.
Francis CY, Whorwell PJ. Bran and irritable bowel syndrome: time for reappraisal. Lancet 344:39-40, 1994.
Parker TJ et al. Management of patients with food intolerance in irritable bowel syndrome: the development and use of an exclusion diet. J Hum Nutr Diet 8:159-66, 1995.
Alun-Jones VA et al. Food intolerance: A major factor in the pathogenesis of irritable bowel syndrome. Lancet ii:1115-7, 1982.
Halpern GM et al. Treatment of irritable bowel syndrome with lacteol fort: a randomized, double-blind, cross-over trial. Am J Gastroenterol 91(8):1579-85, 1996.
Rettger LF et al. Lactobacillus Acidophilus. Its Therapeutic Application. New Haven, Yale U. Press 1935.
