Mere kolesterol, hvis du drikker kaffe

At det er usundt at ryge har vi længe vidst, ligesom vi har vidst, at vore hjerteblodkar belastes af overspisning. Men vi har hidtil ikke være klar over, at en kop kaffe får kolesterolindholdet i blodet til at stige: nu foreligger der fra Klinikken for socialsygdomme ved Jerusalems Universitet en undersøgelse, som dokumenterer, hvorledes misbrugen af kaffe og ligeledes the fremkalder en forøgelse af plastiske fedtstoffer, især af kolesterol. Undersøgelsen, gennemført af Kark, Friedlander, Kaufmann og Stein, er blevet offentliggjort i »British Medical Journal«, 1985. Forskerne undersøgte en gruppe bestående af 1596 personer, dvs. tilstrækkelig stor til at kunne udlede gyldige konklusioner: kolesterolet hos de personer, der misbruger kaffe (5 kopper pr. dag) viser sig at stige med 20 mg pr. 100 ml blod; derimod steg det ikke i kontrolgruppen, der ikke drak kaffe. Stigningen i kolesterolspejlet sker både hos kvinder og mænd, selv om det er i mindre omfang hos kvinder, nemlig 13 mg pr. 100 ml.

Eftersom pålideligheden af disse resultater er mere end veldokumenterede (forskerne har i vidt omfang bekræftet resultaterne i en norsk undersøgelse, »The Tromsø Heart Study«), så må man i fremtiden blandt de faktorer, der fremmer dannelsen af arteriosklerose, ud over de allerede kendte (rygning, fedme, højt blodtryk, hypercholesterolæmia) også medregne kaffe. De normale kolesterolværdier i blodet går fra 150 til 250 mg/ 100 ml, og som årsag til arteriosklerose er kolesterol utvivlsomt en af de mest vigtige.

Som bekendt er arteriosklerose, betragtet i hele sit fremtrædelsesspekter (aorta, hjerteblodkar, hjerne, nyrer, lunge, blodkar) den vigtigste dødsårsag i lande med høj levestandard.

I øvrigt understreger og bekræfter denne undersøgelse interessen for  kostvaner,  som altid har spillet en fremtrædende rolle for hjertekarsygdomme og for den degenerative åreforkalkningsproces. Faktisk har de gamle diætforskrifter ikke alene bevaret deres fulde gyldighed, men de er også grundlaget for vore dages ernæringsmæssige behandlingsforanstaltninger, der ganske givet yderligere har nydt fordel af de fremskridt, der i de senere år er gjort inden for ernæringsvidenskaben. Og da det er en sygdom, der er betinget af forskellige risikofaktorer, udover arvelighedsfaktoren, så vil det sige, at det er muligt at iværksætte forebyggende foranstaltninger ved at eliminere risikofaktorerne. Men med forarbejdede madvarer og fast food er det ikke let at ændre på kostvanerne, der ofte er obligatoriske. Obligatoriske også i hjemmene med grydeklare, færdige retter tilsat konserveringsstoffer, farvestoffer osv.

En diætplan udarbejdet af Department of Health and Social Security (DHSS) i Storbritannien tilråder, at man hver dag spiser noget fra de fire hovedernæringsgrupper og helst i samme mængde: mælk og mælkeprodukter, kød og animalske proteiner, frugt og grøntsager, brød og ceralier, idet man undgår smør, fede og lagrede oste i den første gruppe, foretrækker fisk for kød, kødsupper og supper af bouillonterning, undgår æg, pølser og pølsevarer, bruger lidt salt, mange grønsager, frugt og kartofler, som ikke feder, vegetabilske olier til salater og olivenolie til opvarmning, begrænser indtagelsen af alkoholiske drikke, herunder øl og aperitiffer; intet sukker, ingen søde sager - og selvfølgelig heller ingen kaffe!

Referencer: 
Sundhedsarkiv 1985
British Medical Journal 1985
Corriere della Sera 1986.